Puha, kan godt mærke der har været fart på de sidste dage.. Skulle igår have været en tur hos mine forældre, men måtte jo aflyse. Kørte derop efter arbejde idag og fik en sludder og fik både vin og kyllinger med hjem...
På vej hjem kommer jeg i tanke om at der er juleafslutning til elhockey.... Fuld fart på, ankommer lige i tide til at få en kop cacao og æbleskiver. Pludselig nævner træneren at det da kunne være hyggeligt hvis der blev fællesspisning på lørdag, når de allesammen kommer retur fra turnering i Vejle... Og hvad sker der????? Jeg tilbyder naturligvis straks at det kan være hos os... Klaus sukkede lidt, da jeg fortalte at huset bliver fyldt lørdag aften, men han syntes nu også det er hyggeligt.
Som jeg tæller bliver vi 14-16 , hvor af de 4 er i kørestol,fylder nu noget med den vognpark....
Ups, skal vel også jule lidt i dette indlæg. Her billeder fra vores årlige julekagebagedag med vores venner. Det er 11. år i træk vi bager julebag sammen. Vi laver hver 2 slags dej, og så går det løs fra morgenstunden. Vi bager og bager og føler os som rigtige deutsche hausfraus:-) Senere støder mænd og børn til og vi spiser og hygger sammen. Er dejligt med sådan nogle traditioner.
Der er i år lavet følgende; hm, har disse noget navn, er en opskrift min veninde har fra sin mor. Godt smager de...
Her lidt vaniljekranse:
Og som altid de skønne jødekager;
Og sidst , men ikke mindst... Vancouver kager, en lidt anderledes julesmåkage med puddersukker, mums..
a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjU_6KMEk-YokfNoqXQkQ7Swi1Eyjt3rja1bbyWIY4BOSxj9P_2v48cBbwzvDgVrHkgBumAv1Tu0lo8tYqiWQYs_MzVCinPyOAZ2iOcSUEgBXp1mEn4dotWFdWHuV6xMEwfovcr0gE0Dxw/s1600-h/DSC01691.JPG">
Nå, nu vil jeg på blog rundfart og se hvilke spændende ting der gemmer sig..