søndag den 28. juni 2009

Det summer af sommer.....

Nyder i fulde drag det skønne vejr. Men imorgeen er det mandag og arbejdet kalder igen, burde være ulovligt at arbejde når det er sol og sommer, hi hi. Har en kollega der lige har brækket hånden, så der bliver nok tryk på de næste uger...
Ellers er huset stille... Nikolai er draget på sommerlejr i fåborg med muskelsvindfonden. Han er jo en rigtig teenager og jeg har hele aftenen igår leget amatør frisør... Han er så optaget af sit hår, og havde besluttet at nu skulle det hele afbleges og så skulle det miderste være sort. Puha, sikke et arbejde, men hvad gør man ikke:-)
Her et billed inden Nikolai drog afsted. Han havde lokket sin ene hjælper til, at de skulle køre sammen derover i hans Opel Astra Turbo Cabriolet. Man vil vist gerne gøre indtryk, er det mon på pigerne?? Hans anden hjælper måtte så pænt køre i transitten med kørestol og oppakning:-)


Hár ikke fået scrappet meget, men her et LO fra sidst Lachrissen og jeg mødtes til scrap og hygge:-)
Det er min skønne nevø, han ligner en værre uldtot, men mener at sådan skal en rockstjerne in spe se ud:-)




I aften skal vi ud og spise hos nogle venner og skal bar medbringe vin og sodavand, skøøønt.
Fortsat god søndag til alle fra mig:-)

søndag den 21. juni 2009

Tv-stjerner eller....

Meget sjov oplevelse med filmholdet....
Alt gik meget hurtigt, de var her i ca 1,5 time og filmede stort set hele tiden. Det var en skotsk soapskuspillerinde vi talte med. Fi indtryk af at hun er meget kendt i skotland, men jeg kunne nu ikke genkende hende....Det kan vist ikke kaldes et interview, vi gik rundt i huset og skulle tale om hjælpemidler, Nikolai, vores hus og livet med muskelsvind generelt. Hun fortalte om hvordan det er i skotland, hvor ingen sociallov sikrer muligheden for at have adgang til de nødvendige hjælpemidler, eller hjælp til at leve sóm andre. Hun har selv 2 børnebørn med muskelsvind og hendes datter er alene.
Nå, rundt i huset,kamera og mikrofon tæt tæt på og snakken går på engelsk.. Ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men svært bare at tale engelsk så længe og uden forberedelse til hvad der bliver spurgt om:-) Fik ind imellem rodet mig ud i sætninger jeg havde svært ved at afslutte. Mener egentlig jeg er ok til engelsk, men lift, benskinner, ergoterapi o.lign er ikke lige de ord der ligger og lurer på engelsk på min tunge..... Tænker at det bliver for sjovt hvis de tekster mig på engelsk, hi hi
Meeeen tænk, er SÅ stolt af Nikolai!!! Han forstod alt de sagde og svarede på engelsk, hvad siger I så??? Han var bare SÅ sejg, viste sit værelse frem og snakkkede uden at lade sig mærke med kameraet.
Alt i alt en sjov oplevelse, nu venter vi bare på at de sender en kopi af programmet til os. Skal vist lige sluge den at se mig selv på film.. Men tror ikke vi kommer til at fylde meget i programmet, nu må vi se:-)
Nå, scrap....
Her endnu et LO med Rom billeder. Er fra springvandet på pladsen foran Panthenon.


Fortsat god aften til alle herfra det Midtsjællandske.

tirsdag den 16. juni 2009

"Du og Jeg ved...."

Fik lavet hele 3 LO's da jeg var hos Lachrissen sidst, helt vildt med den fart jeg normalt har på..
Nå, Klaus og jeg tog en masse "du og jeg ved.." billeder i Rom. Tænk så mange billeder med vores store hoveder forrest. Kan til tider være svært at se hvilken seværdighed vi står foran, men sjovt var det:-) :-)


Har fri idag, skønt.... Er i fuld gang med at rydde op og gøre rent i hele huset. Og hvorfor så det???? ligner ikke mig at være så huslig... Meeeen, idag kl. 13.00 kommer BBC og interviewer os til et program om muskelsvind drenges levevilkår i Danmark og Skotland. Vildt ikk??? bliver spændende, men kan også mærke at jeg er lidt nervøs. Nikolai og jeg har talt lidt engelsk i weekenden, bare for at øve. Nikolai glæder sig, og det bliver da også en kanon oplevelse for ham og os alle.
Nu videre,så jeg bliver færdig til de kommer.
Fortsat god dag fra mig til dig:-)

lørdag den 6. juni 2009

Hej, jeg hedder Marianne....

Ja, det er snart så længe siden jeg har været på bloggen, at jeg må præsentere mig selv igen, hi hi.
Update:

  • Påskeferien var skøn...

  • 2x konfirmationer gik fint, herligt med fester:-)

  • Og ikke mindst..... Vores "Dig og Mig" tur til Rom var fantastisk!!!

Er ikke sidste gang vi tager alene på ferie, nød det i fulde drag. Savnede kun ungerne når vi talte i telefon sammen, men de havde det godt hjemme. Mine børn gider ikke kigge på ruiner, kirker og sidder og summe på en cafe og betragte mennesker... Har taget et hav af billeder, og er så småt igang med at scrappe dem...

I får lige et par stemningsbilleder..









Sikke en smuk by, er mange år siden jeg har været så betaget og overvældet af en by...
Nu til scrap.. Har besluttet at titlerne på mine Rom LO's skal have italíenske titler, mer eller mindre ihvertilfælde:-)

Inden vi tog aftsted lavede jeg dette LO af drengenes kusine Sofie. Selvom hun ikke har noget med Italien eller Rom at gøre blev titlen italiensk.. Så var jeg varmet op, hi hi





Det næste LO, er det første fra Rom, og er fra en smuk fontæne nær vores hotel:
.
Nu ikke mere fra mig idag. Skal til Lachrissen og scrappe hele dagen og aftenen. Og imorgen er det planen at jeg vil på en laaaang blogrundfart og ser hvilke spændende ting I alle har lavet det sidste tid.